Lindely og Lærkely

Lindely og Lærkely

Hos Skyttehusets Camping kan I overnatte i vores to luksus hytter med enestående udsigt over Svejbæksnævringen, hvor I på den private terrasse kan opleve Silkeborgsøernes maritime liv – herunder den ikoniske Hjejlen, som sejler forbi og lægger til tæt på campingpladsen. 

Begge hytter ligger centralt på pladsen, så I kan nyde et komfortabelt ophold, omgivet af skov og vand, og komme helt tæt på områdets særlige stemning.

Lindely og Lærkely er perfekte til en familieferie, heriblandt også menneskets bedsteven – da begge hytter tillader at hund medbringes.

LINDELY 25 m2

(MAX. 6 PERSONER)

Nyd ferien i Lindely på 25 m2, med eget toilet og bad. Hytten er indrettet til 6 personer med to separate soverum – et med dobbeltseng og et med køjeseng, samt en hems med to springmadrasser. 

Hele familien kan samles i det lyse køkken/alrum, som er indrettet med et fuldudstyret køkken med service, ovn, kogeplader, køleskab m/frys, kaffemaskine og elkedel. Derudover er der et rummeligt bord, hvor I kan sidde sammen og hygge jer. 

Sengene er opredt til jer, der er håndklæder samt det mest nødvendige som viskestykker, karklude, opvaskemaskine, håndsæbe og toiletpapir. 

Lindely kan danne rammerne for en skøn ferie for børnefamilier eller par, der trænger til en rolig tur – med både skønne naturomgivelser og udsigt.

Hund er  tilladt

LÆRKELY 25 m2

(MAX. 6 PERSONER)

Hyggelig hytte på 25 m2, med eget toilet og bad. Den er indrettet til 6 personer med to separate soverum – et med dobbeltseng og et med køjeseng, samt en hems med to springmadrasser. 

I stuen er der et lyst køkken/alrum med et rummeligt bord, hvor familien kan samles til middage og hyggelige stunder. Køkkenet er fuldt udstyret med service, ovn, kogeplader, køleskab m/frys, kaffemaskine og elkedel. 

I hytten er sengene opredt til jer, der er håndklæder samt det mest nødvendige som viskestykker, karklude, opvaskemiddel, håndsæbe og toiletpapir. 

Lærkely er en dejlig og komfortabel hytte, hvor I har alt, hvad I behøver – med naturen og udsigten lige udenfor døren.  

Hund Er tilladt  

Oplev en Deluxe Weekend

Forkæl dig selv med en uforglemmelig oplevelse i luksus og afslapning.