Aktiviteter
Udover alle de aktiviteter som I kan nyde på vandet, så byder området på et hav af naturoplevelse på jorden også.
Så om du vil til fods, på cykel eller rundt i bil, så har vi her et udvalg af de forskellige outdoor aktiviteter som er muligt i området.
Udbuddet af MTB Spor og MTB Aktiviteter i Silkeborg er et af de bedste i Danmark. Skyttehuset Outdoor Camp er placeret mellem Danmarks Tag og Vesterskoven i Silkeborg, hvori der findes mountainbikespor, der matcher alle tekniske niveauer. I Vesterskoven findes blandt andet Danmarks længste nedkørsel på 1,4 kilometer.
Du kan også besøge Silkeborg Bikepark, som er en fantastisk sjov legeplads på 2 hjul.
Læs mere om mountainbike i Silkeborg.
På Skyttehuset kan du leje alm. MTB Cykler, skal du leje det nyeste nye eller måske en E-mountainbike, skal du leje den ved vores samarbejdspartner Silkeborg Cykeludlejning i Virklund
Kombinationen af gamle hedestrækninger, storslåede skove, det bakkede landskab samt mange smukke søer fås ikke andre steder end her i Søhøjlandet. Det er bare at få snøret vandrestøvlerne og komme ud og få en masse naturoplevelser.
Himmelbjergruten går bogstavligt talt lige igennem Skyttehusets Outdoor Camp. Himmelbjergruten er en i alt 52 kilometer vandrerute, der bugter sig langs med Silkeborgsøerne.
Slåensø ligger blot 1,5 km fra Skyttehuset og er en oplagt vandrerute. Slåensø er Danmarks reneste sammen med Grane Langsø. På turen rundt om Slåensø erdet muligt at bestige Kongestolen (82 m). På toppen er der en fantastisk udsigt over søen og Borresø.
Det er også nemt at tage Solfærgen over på den anden side af Søerne og vandre i Nordskoven og på Sindbjerg/Stoubjerg som er særligt smukt i Lyng perioden
Området omkring Skyttehusets Outdoor Camp er det perfekte løbested.
Om du er til asfalt, grus eller skov. Her finder du det hele og der findes både børnevenlige stier fx. omkring Slåensø eller meget udfordrende spor mod Silkeborg og mod Himmelbjerget
Du behøver ikke at være til mountainbike, Søhøjlandet er meget mere end det. Fantastiske skovstier, mindre asfaltveje, cykelstier og de gamle midtjyske jernbanelinjer er blevet til asfalterede cykelruter, der tager cyklister gennem Søhøjlandets smukke landskaber.
Hvis du nemt vil til Silkeborg, kan du sejle over med Solfærgen og cykle ad kystvejen gennem Sejs Svejbæk ind til Silkeborg by. Ruten er 8 km. og overvejende fald
Prøv også kræfter med de 26 hårdeste cykelbakker i og omkring Silkeborg.
Hvis I er vilde med at mærke suset på skateboard, løbehjul, rulleskøjter eller BMX, er Silkeborg SkatePark stedet.
Skateparken er med sine 6.000 kvadratmeter Danmarks største. På toppen af Silkeborgmotorvejens tunnel har skatere, samt alle på små hjul i Silkeborg, fået et rent paradis at boltre sig på med sving, hop og ramper.
Cirka 1,5 kilometer fra Skyttehusets Outdoor Camp ligger Slåen Sø, der er Danmarks reneste sø. Hvis I have faciliteter ved badestedet skal I tage ind til en af de to badeanstalter Østre og Vestre Søbad i Almindsø, der også er en af Danmarks reneste søer og er omgivet af hyggelig skov.
Der er cirka fire kilometer rundt om søen, som indbyder til en smuk vandretur med udsigtspunktet Kroghs Bænk.
Søbadene er yderst børnevenlige med badebroer, sandstrand, toilet- og omklædningsfaciliteter. Ved Østre Søbad findes også en mobil salgsvogn, hvorfra der kan købes kaffe, snacks og is.