Velkommen til Skyttehusets Outdoor Camp!
Vi er jeres værtspar her på Skyttehusets Outdoor Camp og vi glæder os meget til at møde jer alle på vores fantastiske campingplads.
Vi er selv passionerede campister og elsker campinglivet. Nu er vores campingvogn dog solgt, da vi er så privilegerede at få lov til at forpagte i vores øjne Danmarks bedst beliggende campingplads.
Vi holder meget af at være værter og sørge for at I får en oplevelser ud over det sædvandige.
Betina er opvokset i turismebranchen og har i mange år arbejdet både på salgskontoret og ude på forskellige destinationer. Hun har desuden været souschef på en større restaurant i Vejle. Siden 2018 har hun drevet 2 forskellige campingpladser.
Flemming er uddannet tømrer og byggetekniker. Siden 2013 har han været faglærer på tømreruddannelsen, men han har altid støttet og hjulpet Betina i hendes arbejde med turisme og siden 2018 også på campingpladserne.
Fra overtagelsen i 2024 er Betina & Flemming begge værter på fuldtid her på Skyttehuset.
Privat har vi dannet par siden 1996 og har to voksne sønner, Nicolai og Tobias, som også vil være en del af teamet her på Skyttehuset.
Nicolai arbejder som tømrer ved en større Tømrer virksomhed her i Midtjylland og hjælper derfor kun til i sin fritid med de grønne arealer og Solfærgen.
Tobias vil rigtig gerne være politibetjent og venter på at komme ind ved militæret. Han er i sæson 2025 ansat på fuldtid i caféen, receptionen og butikken.
Vi glæder os til at byde jer velkommen på Skyttehuset!
Betina & Flemming Johansen
I 2020 vandt Skyttehusets Outdoor Camp “Årets Danske Campingplads” i kategorien Outdoor.
I 2024 var vi norminerede til “Året Danske Campingplads” i kategorien Oplevelser. Her fik vi en flot 5. plads