Udlejning
Lej en motorbåd og få friheden til at udforske Silkeborgsøerne i dit eget tempo.
Sæt kurs mod Himmelbjerget, eller tag en afslappende tur gennem søernes smukke landskaber.
En motorbåd giver dig muligheden for at opleve mere på kort tid, uanset om du vil fiske, bade eller bare nyde naturen fra vandet.
Egen marina
Vi har vores egen marina med udlejning af motorbåde til en tur på vandet i de smukke omgivelser. Vi ligger med direkte adgang til Svejbæksnævringen, hvorfra man kan sejle hele strækningen mellem Silkeborg og Ry, så her er rige muligheder for de skønneste naturoplevelser fra vandsiden. Vi har naturligvis redningsveste til alle.
Mindst 21 år og have erfaring med at færdes på vandet
Vi kræver ikke skipperbevis, men den ansvarlige bådfører skal være mindst 21 år og have erfaring med at færdes på vandet. Ved afhentning af båden kræves fremvisning af pas eller kørekort samt oplysning af mobilnummer.
Alkohol og sejlads er en rigtig dårlig cocktail!
Vi forbeholder os retten til at afvise gæster der virker berusede eller har større mængder alkohol med til båden.
Vil du vide mere
om motorbådsudlejning, så kontakt os på telefon 86 84 51 11 eller via mail [email protected].
Overnatter du ikke?
Det er ikke muligt at sætte sin egen båd, kano, kajak, SUP eller andet i vandet fra campingpladsen med mindre man er overnattende campist på pladsen.
Max. 7 personer
2 timer: 650,-
4 timer: 955,-
1 dag: 1.550,-
Max 4 personer
2 timer: 500,-
4 timer: 750,-
1 dag: 1.250,-
Vores værdier
Vores campingplads ligger midt i naturen, i skov og ved vand. Det er en lille plads med smukke omgivelser. Mange af vores gæster kommer her igen og igen, fordi her er smukt, naturskønt og ikke mindst hyggeligt.
Vores værdier er skabe en plads med hygge og nærvær i vores meget smukke og naturskønne omgivelser. Her skal der være er plads til alle og det er derfor vigtigt at vi tager hensyn til hinanden. Vi ønsker at yde en høj service og ønsker at være jeres værter i stedet for at lave en masse forbud.
Ønsker du ro og fred, så er Skyttehuset Outdoor Camp helt klart en fantastisk destination for dig. Du skal dog være opmærksom på at vi i løbet af sæsonen afholder nogle musik arrangementer, hvor vi hygger på terrassen med god musik. Arrangementerne kan ses i vores eventkalender og al musik slutter kl. 22
/ Betina og Flemming
Du skal indlæse indhold fra reCAPTCHA for at indsende formularen. Bemærk, at dette vil dele data med tredjepartsudbydere.
Flere oplysninger