utgard
Superhyggeligt glamping-telt på 13 m2 - 2 personer max.
Vores glamping-område i kanten af skoven er lidt ligesom wellness-afdelingen i svømmehallen; kun for voksne over 18 år. Vi værner om roen og vil gerne tilbyde muligheden for en afslappende glaming-oplevelse for voksne i et af landets absolut smukkeste naturområder. Hvis man gerne vil have børnene med på glamping, eller er flere end 2 voksne, kan vi tilbyde vores fantastiske Lotus-telt til 4 personer.
Utgard står på en solid træbund og indeholder en komfortabel dobbeltseng med dyner og puder, diverse møbler, tæpper, lamper, køleskab og el-kedel. Man har desuden sin egen terrasse med træmøbler og grill, hvorfra man kan nyde den smukke natur med kig til Svejbæksnævringen.