Du skal kunne svømme for at kunne leje vores SUPs.
Stand Up Paddle (SUP) er pt. den hurtigst voksende vandsport på verdensplan, og går i alt sin enkelthed ud på, at man står op på et surfbræt og padler sig frem.
Det flade, rolige vand omkring Skyttehusets Outdoor Camp er perfekt til SUP, og kan ret hurtigt læres af alle der har mod på det. Hvad enten du vil ud og gi' den gas, eller blot ud og opleve den nærmest meditative ro, når man lydløst glider afsted på vandet, kan en SUP tur varmt anbefales.